| 10 %-aftalen – sidste stop inden frie priser? Af Nils Bjervig Alle Folketingets partier står bag aftalen mellem Forlæggerforeningen og Konkurrencestyrelsen. Det politiske forlig betyder, at parterne frivilligt udvider aftalen med bestemmelsen om, at en bog overgår til fri pris i alle udgaver, når den kommer i en bogklub. Vi fortæller om udviklingen fra offentliggørelsen af rapporten fra Bogudvalget den 22. marts til forliget den 27. marts. Artiklen er skrevet inden offentliggørelsen af forliget Rapporten nåede at komme, inden Konkurrencerådet den 29. marts skal tage stilling til aftalen mellem Forlæggerforeningen og Konkurrencestyrelsen om yderligere liberalisering, der bl.a. vil betyde, at forlæggerne kun kan give fast pris til max. 10 % af nyudgivelser. Denne aftale kalder Forlæggerforeningen »En velovervejet liberalisering af bogmarkedet«. Boghandlerforeningens første reaktion på rapporten var skarp i afvisningen af muligheden for selv en begrænset adgang til faste priser. For mens de glædede sig over, at kulturministeren ville drøfte rapporten med Folketingets partier, udtrykte de samtidig håbet om, at »ministeren også vil forhindre, at Konkurrencerådet inden Folketingets drøftelse træffer beslutning om en ny fastprisordning, som ikke gavner forbrugerne eller boghandlen«, som det hed i pressemeddelelsen den 22.3. Denne skarpe afvisning er siden modificeret efter de forskellige politiske udmeldinger. Den 27. marts siger direktør Olaf Winsløw til BogMarkedet: »Når vi nu ikke kan få helt frie priser, så er forslaget med tilføjelsen om overgang til fri pris, hvis bogen kommer i bogklub, ikke så ringe endda. Det er en ubureaukratisk løsning, der giver boghandlen den ønskede ligestilling med forlagenes bogklubber.« Et uafhængigt råd Vi bad kulturministeren om en reaktion på Boghandlerforeningens første pressemeddelelse. Ministeren giver ikke interview om sagen, før han har talt med alle partierne. Men kontorchef Jane Pade svarede på ministeriets vegne: »Konkurrencerådet er et uafhængigt organ, og hverken kulturministeren eller økonomi- og erhvervsministeren, som konkurrencelovgivningen hører under, kan diktere Konkurrencerådet, hvad de skal. Den sag må gå sin gang i Konkurrencerådet. Boghandlerne appellerer til at gøre noget, som ville svare til at blande sig i en domstolsafgørelse fra politisk side i en verserende sag.« Konkurrencestyrelsens Sven Westh understreger også, at Konkurrencerådet er uafhængigt af ministerierne: »Det er lidt svært at se nogen grund til, at Konkurrencerådet skulle udsætte sin behandling af sagen. Boghandlerforeningen tager nemlig fejl på to punkter: For det første kan Folketinget naturligvis bestemme lige nøjagtigt, hvad de vil om bogpriser, hvad end Konkurrencerådet måtte beslutte. Hvis de vil have frie priser, kan de gøre det. Eller faste priser, hvis de ønsker det. For det andet er det ikke sådan, at hvis et flertal i Folketinget fx tilkendegiver ønske om frie priser, at Konkurrencerådet så uden videre kunne gennemføre det, for afgørelsen ville uden tvivl blive anket. Faktisk ville en sikrere og hurtigere vej i givet fald være en lovgivning.« I pressemeddelelsen fra Boghandlerforeningen den 22.3. undrer man sig over, at Konkurrencestyrelsen ikke går helhjertet ind for et helt liberaliseret bogmarked, men har indgået den omtalte aftale med Forlæggerforeningen. Efter BogMarkedets vurdering er det resultatet af en meget pragmatisk, politisk afvejning og ikke, at Styrelsen har ændret principiel holdning. Forklaringen ligger efter vores mening lige for: Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet har hele tre gange inden for de sidste par år tabt sager om afskaffelse af fastprisdispensationen ved kendelser i Konkurrenceankenævnet. Alle gange er det sket med henvisning til, at de ikke har kunnet løfte bevisbyrden. Og ikke meget er faktisk ændret siden den sidste kendelse januar 2005. Derfor er man gået efter en aftale, der nok er sidste skridt inden et totalt liberaliseret bogmarked. Og det var præcis, hvad Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen samme aften i Pengemagasinet på DR1 gav som begrundelse for deres indgåelse af aftalen med forlæggerne. Et holdningsskift Boghandlerne har siden ankesagen set bogklubberne som hovedproblemet. Forlagene kan beholde fast pris på en nyhed i lang tid. Den skal boghandlen overholde. Men forlagene udsender hurtigere og hurtigere populære boger i bogklub, som sælges til lav pris. »40 % under bogladeprisen. Hvis vi skal konkurrere med bogklubberne på den måde, ryger hele vores avance,« udtaler Olaf Winsløw til Politiken d. 24. marts. Både Socialdemokraternes og Venstres kulturpolitiske ordførere har meddelt, at aftalen ikke er god nok. Både Mogens Jensen (S) og Ellen Trane Nørby (V) vil have brudt bogklubbernes monopol på billige bøger, som de udtrykker det. Mogens Jensen siger: »Der bør ikke være regler som favoriserer bogklubberne frem for den almindelige boghandler. Derfor foreslår jeg, at Forlæggerforeningen og Konkurrencestyrelsens ellers udmærkede aftale suppleres med en regel om, at i samme øjeblik en bog udkommer i en bogklub, har den automatisk fri pris i alle andre udgaver.« Ellen Trane Nørby siger til Politiken (24.3.): »Vi vil ikke bidrage til den protektionisme, der er tale om i forhold til bogklubberne.« Og til Børsen (24.3.) siger hun: »Venstre er tilhængere af helt frie priser, men der tegner sig et kompromis omkring Forlæggerforeningens og Konkurrencestyrelsens aftale. Og med en ekstra tilføjelse omkring overgang til fri pris, så snart en bog kommer i bogklub, kan vi godt være med til at bakke op omkring det forslag.« Også Boghandlerforeningen bakker nu op om forslaget til aftale med den ekstra tilføjelse, som beskrevet ovenfor. Gyldendals adm. direktør Stig Andersen siger til BogMarkedet: »Vi læser, at der er sket et skift hos de politiske partier. Vi tager signalerne fra de kulturpolitiske ordførere til efterretning og venter på afgørelsen fra Konkurrencerådet.« Det står i skrivende stund ikke klart, hvordan en evt. tilføjelse om overgang til fri pris ved bogklubudgivelse skal skrives ind i aftalen. I princippet er der mindst to muligheder: enten gør aftaleparterne det frivilligt, eller der kommer en politisk indgriben. Et malplaceret argument Bogklubberne var også hovedtemaet i Pengemagasinet på DR1 den 23. marts. Holdningen var klar: Bøgerne herhjemme er for dyre, og det skyldes de faste priser. Forfatteren Leif Davidsen (der fik gjort god reklame for sin nye roman med oplæsning!) var meget kontant i sin opfattelse: »At et forlag kan udsende sine bøger til fast pris og derefter udgive samme titel i deres egen bogklub til meget lavere pris er simpelt hen en utilstedelig skævvridning af bogmarkedet.« Vox populi kom også til orde: Alle adspurgte syntes, at der skulle være mere konkurrence på bøger. En sagde: »Der skal overhovedet ikke være noget, der hedder faste priser.« De interviewede boghandlere var entydigt for frie priser og mod bogklubbernes fortrinsstilling. Det samme var den interviewede forlægger, Morten Hesseldahl, adm. direktør, Bonnier Forlagene. Interview i Sverige var også entydige: Frie priser er godt. Kun én fortaler for at beholde faste priser som mulighed kom til orde i udsendelsen. Det var Forlæggerforeningens formand, adm. direktør Peter Mollerup, Gyldendal Akademisk, der fremførte de kulturpolitiske synspunkter, der ligger til grund for dispensationen. Men Forlæggernes formand nøjedes ikke med de argumenter. Da han blev spurgt, hvordan det kunne være, at Gyldendals konkurrent Bonnier Forlagene kunne have frie priser på alle deres udgivelser, lød svaret: »Jamen, se på Bonniers regnskaber …« Det kommenterer Peter Mollerup over for BogMarkedet: »I en så ensidig debat kan man blive så presset, at der ryger en finke af panden. Det gjorde der her, og det beklager jeg.« Der er ingen tvivl om, at Gyldendal med deres store bogklubber var the bad guys i udsendelsen – man ønskede en fremstilling, der viste, at Gyldendal for at beskytte sin økonomi og sine bogklubber hindrede, at der kom helt frie priser på det danske bogmarked. Til ugunst for forbrugerne. Gyldendals adm. direktør Stig Andersen ønskede ikke at medvirke i udsendelsen. Læs aftalen mellem Konkurrencestyrelsen og Forlæggerforeningen her Se også Bogudvalgets rapport |
|