OM BOGMARKEDETNYHEDSBREVKONTAKT
BogMarkedet
Nyheder Lederen Bestsellerlisten Artikler Jobbørsen Nyt om navne Annoncer Kalenderen Statistik Arkivet
Aftalen mellem Forlæggerforeningen og Konkurrencestyrelsen

En historisk dag
Af Nils Bjervig
Torsdag den 3.11. 2005 blev en af de dage, der har en chance for at gå over i den danske bogbranches historie. Den dag offentliggjorde Den Danske Forlæggerforening og Konkurrencestyrelsen en frivillig aftale, der angiver, hvordan de mener, at det fremtidige bogmarked skal se ud. Konkurrencestyrelsen er tilfreds. Forlæggerne ser aftalen som et acceptabelt kompromis, bedre end et totalt liberaliseret bogmarked, som ønsket af Boghandlerforeningen, og bedre end et politisk diktat. Boghandlerforeningen mener, at aftalen er uacceptabel, og at den berøver Folketinget muligheden for at tage stilling til den fremtidige prisstruktur, når Kulturministeriets udvalgs rapport skal vurderes. Så fronterne er igen trukket skarpt op.

Aftalen
Forlæggerforeningen og Konkurrencestyrelsen er enige om at arbejde for, at fastprisdispensationen ændres som angivet nedenfor. De nye regler bør træde i kraft 01.07. 2006 og gælde indtil 31.12.2010. Herefter vil Konkurrencerådet tage dispensationen op til fornyet vurdering, hvis udviklingen tilsiger det.
1)Forlagene har dispensation til at fastsætte faste priser for nyudgivne danske bøger gældende for udgivelsesåret og de følgende 5 måneder (dvs. frem til 31.5.), med de modifikationer, der fremgår af pkt. 2-7.
2)Der kan ikke fastsættes faste priser for skole- og lærebøger
3)Der kan ikke fastsættes faste priser for nye udgivelser af værker, der tidligere har været udgivet i Danmark. Nye udgaver af indholdsmæssigt samme værk i hardback, bogklubudgave, paperback eller andre udgaver i nyt udstyr er således ikke omfattet af dispensationen.
4)Et forlag kan højst fastsætte faste priser på 10 % af forlagets nye udgivelser (ekskl. de i pkt. 2) og 3) nævnte kategorier) i et kalenderår, dog altid op til 5 udgivelser.
5)Ved internet- og postordresalg er det ikke en tilsidesættelse af den faste pris, hvis der ikke opkræves tillæg for ekspedition, porto mv.
6)Der kan som hidtil ikke fastsættes faste priser ved salg til biblioteker.
7)Boghandlerne har uændret adgang til at yde kvantumsrabatter på de faste bogpriser.
For bøger, der udgives i tidsrummet 1.1.2006 – 30.6.2006 udløber den i pkt. 1 nævnte fastprisperiode d. 31.5.2007.
De i pkt. 4 nævnte satser på 10 % og 5 udgivelser kan af Konkurrencestyrelsen nedsættes for konkrete forlag, hvis de pågældende forlag søger at omgå disse satser via et ændret udgivelsesmønster.«

De væsentligste ændringer
Højst 10 % af et forlags nyudgivelser kan få fast pris. Hidtil har der ikke været nogen begrænsning i antallet af nye titler, der kunne have fast pris. Fastprisperioden er væsentlig forkortet, med syv måneder til nu kun udgivelsesåret og frem til og med 31.5. det følgende år.
Det betyder også en yderligere afkortning på en måned af fastprisperioden på bøger, der kommer i bogklubudgave. Perioden blev afkortet med seks måneder til udgivelsesåret plus seks måneder ved aftalen mellem Konkurrencestyrelsen og Forlæggerforeningen i juni dette år.

Vejen til yderligere liberalisering
Folketinget besluttede i december 2003 at nedsætte et udvalg, der skulle finde veje til yderligere liberalisering af det danske bogmarked. Derudover skulle man undersøge udenlandske modeller og frembringe bedre statistisk materiale. Rapporten skal være afsluttet og afleveret til kulturministeren i marts 2006. En endelig afgørelse vil komme inden 1. juli.

Men ro har der ikke været. Først var der bogklubsagen, som Konkurrencestyrelsen (KS) rejste. Den blev anket af Forlæggerforeningen og Gyldendal, mens Boghandlerforeningen valgte ikke at støtte anken. Konkurrencerådet og KS tabte sagen, men der blev på baggrund af nogle bemærkninger i Konkurrenceankenævnets kendelse januar 2005 indgået en frivillig aftale mellem KS og forlæggerne om afkortning af fastprisperioden, hvis en bog kom i bogklub, se ovenfor. I den forbindelse sagde KS’ direktør Finn Lauritzen til BogMarkedet: »Vi tager os nu alle en tænkepause og har fred på bogmarkedet, til udvalget er færdigt (…) man skal ikke være i tvivl om, at det kulturpolitiske hensyn er af stor betydning, også for os – og derfor mener vi ikke, at en total liberalisering af bogmarkedet nødvendigvis er den bedste løsning. Vi må også tale om de kulturelle hensyn, når vi taler liberalisering af bogmarkedet.« (BogMarkedet 13/2005).
I juni kom så udmeldingen fra Boghandlerforeningens bestyrelse om, at de gik ind for helt frie priser – et dokument, forlæggerne kaldte »historisk«. Forlæggerne fastholdt, at de ikke ønskede en fuldstændig liberalisering, men stadig går ind for den »valgfri bogpris«, som de kalder den. Siden medio juni har der ikke været afholdt møder mellem forlæggerne og boghandlerne om den fremtidige prisstruktur.

Et realistisk alternativ
Torsdag den 3. 11. kl. 14 kom så meddelelsen om den nye aftale mellem KS og Den Danske Forlæggerforening.
Hvorfor kommer denne aftale netop nu, hvor de fleste ellers havde regnet med ro, til udvalget havde afleveret deres rapport? spurgte vi forlæggernes formand Erik C. Lindgren.
»Det er der flere grunde til. For det første havde vi med bekymring set på udviklingen i Norge, hvor regeringen greb ind med uheldige konsekvenser. For uheldigt og uønskeligt er det, hvis reglerne for en hel branche fastsættes af staten med direkte indgreb i den fri handel mellem parterne,« siger Erik Lindgren. »For det andet var der politiske signaler, vi ikke mente, vi kunne undlade at reagere på. Først meldte Finn Lauritzen i BogMarkedet ud, at det kulturelle hensyn var essentielt, og at en total liberalisering måske ikke var det bedste for bogmarkedet. Dernæst udtalte kulturministeren (BogMarkedet 17/2005, red.), at det bedste ville være, hvis branchen selv kunne blive enige. Og han sagde, at hvis det ikke skete, så »bliver det politikerne, der kommer til at træffe afgørelsen«. Og det er som sagt ikke noget, vi ønsker,« siger Erik Lindgren.
Disse to politiske udmeldinger fik bestyrelsen i Forlæggerforeningen til at tage de forslag, de havde udarbejdet til brug for forhandlingerne i det kulturministerielle udvalg, til Konkurrencestyrelsen, og sammen lavede de så aftalen.
»Vi havde helst set den nuværende ordning fortsat. Vi ikke går ind for et helt liberaliseret bogmarked, og vi går ikke ind for lovgivning på området. Derfor valgte vi denne vej som det realistiske alternativ.«
Erik C. Lindgren understreger, at den nye fortsatte fastprisdispensation, der gælder til 2010, er givet til forlæggerne, og ikke til Bogbranchens Fællesråd. Aftalen skal konfirmeres dels af Konkurrencerådet i begyndelsen af 2006, dels på Forlæggerforeningens plenarmøde i december.
Et af argumenterne fra forlæggerne til ikke at ønske fuldstændig liberalisering er erfaringerne fra England, hvor ikke ret mange tjente penge på den nyeste Harry Potter – fordi en enkelt kapitalstærk dagligvarekæde valgte at sælge bogen til under halvdelen af den vejledende pris, så selv store boghandlerkæder brændte inde med store mængder.
»Ingen, hverken producenter eller detailleddet, kan vel leve med, at der ikke tjenes penge på bestsellere,« siger Erik Lindgren.

Uacceptabelt
Det er Boghandlerforeningens holdning til den nye aftale.
»Konkurrencestyrelsen bryder 150 års sædvane med, at begge branchens parter er med til reguleringen af markedet. Vi er ikke blevet inviteret til drøftelser, vores synspunkter er endog ikke blevet hørt,« siger Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen. »Det er et magtbrud, hvis Konkurrencerådet godkender denne aftale,« siger han til BogMarkedet. »Og nu har Folketinget ikke mulighed for selv at tage stilling.«
I en pressemeddelelse siger han: »Vi er forbløffede over, at KS vil kortslutte den politiske proces, som Folketinget har ønsket. (…) Vi såvel som Forlæggerforeningen har offentlig meddelt, hvad vi ønsker, men Styrelsen har kun forhandlet med forlæggerne. Det er at lægge gift for en fri politiks debat om bogbranchens fremtid.«
Boghandlerforeningen siger om aftalens indhold, at det er en »skinliberalisering«, der kun har til hensigt at beskytte bogklubberne og andet direkte salg. »Aftalen er ikke afbalanceret i forhold til branchens to parter. Man har givet afkald på at beskytte vores store boghandlernet for at fremme forlagenes egne bogklubber. Forlagene har med deres monopollignende stilling et ansvar – for de sidder på den største konkurrent til boghandelen, nemlig bogklubberne. En aftale bør indeholde en fair ligestilling mellem alle salgskanaler. Og det er der ikke tale om her.«
Olaf Winsløw bebrejder ikke Forlæggerforeningen, at de forsøger at fremme deres egne synspunkter. »Men der er for dårligt, at Konkurrencestyrelsen går frem uden så meget som at informere os.«
Boghandlerforeningens formand Ebbe Foged føler, at boghandlerne er kommet på mellemhånd. »Ingen ved, hvilke 10 % af de nye bøger, der bliver med fast pris. Nu kan vi så sidde og blot vente det værste, at digtsamlinger får fast pris, bestsellerne får fast pris – og bogklubberne udgiver
bestsellerne så hurtigt, de kan, efter at vi i boghandelen har løbet vognen i gang for dem, uden at vi kan konkurrere på prisen. Det er ikke en rimelig ordning.«
Hvordan vil I agere på den nye aftale?
»Det har vi ikke drøftet i bestyrelsen endnu. Men det ville vel ikke være usandsynligt, at vi fra boghandlerside bliver nødt til at se på, hvilke forlag der tjener boghandlernes interesser bedst – måske være tilbageholdende over for titler, der udsendes i bogklub.«
Kan det blive sværere for nogle forlag og lettere for andre at komme ind i boghandlen?
»Det kan man ikke udelukke. Den enkelte butik bestemmer jo selv, hvad man vil lagerføre,« siger Ebbe Foged. Han slutter: »Jeg kunne godt tænke mig, at der fra boghandlerside kom noget mere debat også i BogMarkedet om, hvordan de enkelte boghandlere stiller sig i spørgsmålet om frie og faste priser. Fan-Gruppen går jo fx ikke ind for helt frie priser. Men hvad mener andre?«

Udvalget fortsætter
»Selvfølgelig fortsætter vi vores arbejde og afleverer vores rapport,« siger udvalgets formand Jesper Hermansen, kontorchef i kulturministeriet. »Den nye aftale vil præge drøftelserne, men aftalen binder jo kun parterne. Nu ved vi, hvad KS og Forlæggerforeningen vil, men hvad udvalget ender med at konkludere, er det for tidligt at sige noget om. Og endnu mindre kan vi vide om, hvad kulturministeren vil indstille til Folketinget.«
Jesper Hermansen understreger, at der ikke er enighed i udvalget: »Boghandlerne synes jo ikke, at aftalen er vidtgående nok, forfatterne er skeptiske, de synes, at man er gået for langt. Men at den politiske proces skulle være sat i stå, som boghandlerne udtaler, er ikke korrekt. Den politiske proces fortsætter som forudsat af Folketinget,« siger Jesper Hermansen.
Men at Brian Mikkelsen er positivt indstillet over for aftalens indhold, kan der ikke herske tvivl. I en pressemeddelelse udtaler han: »Det er en skelsættende aftale, der er indgået mellem Forlæggerforeningen og Konkurrencestyrelsen. Større konkurrence i handelen med bøger på det danske bogmarked er en del af regeringsgrundlaget, og aftalen imødekommer dette ønske om en udvidet konkurrence, fordi det vil være et meget begrænset antal titler, som vil blive udgivet med faste priser. Derfor en stor applaus fra mig til forlæggerne, der har nærmet sig boghandlernes ønske om frie bogpriser. Dette er et stort gennembrud i udviklingen mod et liberaliseret bogmarked, der skal sikre en større konkurrence i handelen med bøger, og derved lavere bogpriser til forbrugerne.«