De tre finalister er Byens Forlag, Hippieselskabet og Zetland.
Byens Forlag er valgt, fordi det med sin cyklende boghandel og bogcafé i Ørestad formår at inddrage brugerne – også i skabelsen af nye bøger. Samtidig skriver juryen, at forlaget bryder de gængse formater ved at arrangere oplæsninger interessante steder, som f.eks. i mørke i en kælder.
Hippieselskabet er nomineret for ”Hippie”, der er udviklet til distribution på mangfoldige nye platforme og i forskellige formater med fortællinger, der kommenterer og uddyber selve værket og skaber muligheder for dialog.
Til slut har juryen valgt at nominere Zetland for sit bud på en helt ny forretningsmodel og svaret på, hvordan kvalitetsjournalistik og substans i formidlingen i grænselandet mellem e-bogen og nyhedsmediet kan adresseres. Zetland singler er et nyt, originalt format, skriver SAXO i en pressemeddelelse.
Juryen består af Preben Mejer, tidligere boghandler og medstifter af Innovation Lab, Christian Stadil, forfatter og ejer af sportsfirmaet Hummel, samt Christian Have, ejer af Have Kommunikation.
SAXO modtog i alt 171 nomineringsforlag, der pegede på 70 forskellige kandidater.
Prismodtageren vil blive offentliggjort fredag 9. november på BogForum i Bella Center.

Tirsdagsfruerne – rejsen til Lourdes af Monika Peetz er udgivet på forlaget Turbulenz.
Hvor kommer Monika Peetz fra?
a) Tyskland
b) Østrig
c) Sverige
Svar modtages på info@bogmarkedet.dk.
3 heldige vindere vil få bogen tilsendt med posten.
Tilføj kommentar