Herta Müller, der er født i Rumænien deltog i 2011 i bogmessen i Gøteborg. I 2013 kan det være, forfatteren kigger forbi igen. Foto: Claes Jansson
8/2/2012
BogMarkedet
NYHED:

Rumænien bliver temaet, når bogmessen i Gøteborg åbner dørene til litteraturmesse fra 26. til 29. september 2013. 

Temaet på messen vil blive strikket sammen ved hjælp af et samarbejde med Det Rumænske Kulturinstitut, skriver arrangørerne bag messen i en pressemeddelelse.

»Vi er vældig stolte over at få hovedrollen på Sverige største litteraturscene. Det ser vi som en anerkendelse af de voksende kræfter i rumænske litteratur og Det Rumænske Kulturinstituts litteraturprogram,« siger Dan Shafran, direktør i instituttet.

Læs også: Norden i fokus i Gøteborg næste år

Temaet om Rumænien er frugten er et længere samarbejde mellem bogmessen og instituttet. Siden 2006 har Det Rumænske Kulturinstitut hjulpet med at tiltrække forfattere til messen, og det er nu blevet en tradition, at instituttets litteraturpris, Sorescuprisen, uddeles under messen.

Større udbredelse i Norden

»Vi er meget glade for at fortsætte og uddybe samarbejdet med Rumænien, og vi ser frem til at medvirke til, at den rumænske litteratur får en større udbredelse i Norden,« siger Anna Falck, adm. direktør for Bok & Bibliotek, som står bag messen.

Læs også: Bogmesse på mobil

Rumænsk litteratur har i de senere år fået større opmærksomhed i både Sverige og i andre lande, hvilket også betyder, at landets forfattere er omdrejningspunktet på flere andre litteraturmesser.

Bogmessen i år finder sted 27. til 30. september, hvor Norden er temaet.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.


© BogMarkedet Landemærket 5,31119 København K
Alt materiale på dette website er beskyttet af lov om ophavsret

Bogen i Danmark

KALENDER

Henter kalender ...

KONKURRENCE

Slankekure virker ikke! Nævn mindst tre af de syv grundlæggende principper i Lise Baltzers nye livsstilsbog Spis med Mindfulness – den direkte vej til naturlig vægt. 

 

Svar modtages på bogmarkedet.dk 

 

Der vil blive trukket lod, og de tre heldige vindere vil få et eksemplar af Spis med Mindfulness tilsendt med posten.

Send dit svar her samt navn og adresse

info@bogmarkedet.dk