Forslagene fremgår af et brev, som Forbrugerrådet har skrevet til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg.
Læs også: Forlagene tilfredse med lovforslag om brevmodel
I brevet forklarer Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet, at både Norge og Sverige har droppet en tilsvarende løsning, efter at musikindustrien i begge lande har påpeget, at de nye digitale tjenester er løsningen på ulovlig fildeling.
I brevet skriver rådet, at man har forståelse for rettighedshavernes og kunstnernes frustration med piratkopiering, men at brevmodellen ikke er løsningen. I stedet peger rådet på mere ”it-positive, retssikkerhedsmæssige acceptable og billige alternativer”.
Læs også: Nettet vrimler med piratkopier
Derfor foreslår Forbrugerrådet politikerne, at der laves en målrettet informationskampagne med husstandsomdelte breve, hvor man kan læse om kunstnernes situation, regler samt lovlige alternativer. Desuden foreslår rådet, at der sker lempelser i retsplejeloven, så rettighedshaverne får mulighed for via en dommerkendelse at få udleveret kundedata, uden at de skal føre retssag, som det er tilfældet i dag. Dermed kan rettighedshaveren selv efter eget initiativ sende et advarselsbrev. Derudover anbefales det, at det bliver nemmere at blokere ulovlige fildelingssider, samt at distributionssider som YouTube tvinges til at fjerne indhold, hvor der sker brud på ophavsretten.
Læs også: Ophavsret: Piratkopiering og bogbranchen
Brevmodellen, som bl.a. Forlæggerforeningen i øjeblikket arbejder hårdt for at få gjort politisk spiselig, er havnet i et politisk vakuum, fordi flere politiske partier er stærkt skeptiske i forhold til at implementere modellen. Flere partier vurderer, at modellen er uden effekt, og at branchen må lave bedre lovlige alternativer. Dog fastholder rettighedshaveren, at brevmodellen er den rigtige løsning. Før folketingsvalget i efteråret var der ellers politisk enighed om at indføre brevmodellen.
Kulturminister Uffe Elbæk (B) arbejder i øjeblikket på at lave et nyt politisk forslag til, hvordan piratkopiering kan bremses.
Læs mere om brevmodellen i BogMarkedet nr. 2/2012

Hvilket transportmiddel foretrak forfatterne Erik Bjørn og Jesper Remo, da de samlede materiale til bogen Italien, Piemonte – drømmen, huset & livet.
1. Christianiacykel
2. Ferrari sportsvogn
3. Vespa scooter
Der vil blive trukket lod, og de tre heldige vindere vil få et eksemplar a Piemonte tilsendt med posten.
Send dit svar her samt navn og adresse
info@bogmarkedet.dk
Kommentarer
"husstandsomdelte breve" mod
"husstandsomdelte breve" mod piratkopiering - det må være en joke.
Tilføj kommentar