Desuden – og det er det værste – er der rigtig mange, især unge, der ikke bare synes, at det er helt OK at stjæle digitalt indhold, men som ligefrem mener, at det er det eneste rigtige. Internettet skal være åbent for alle, og alt indhold på nettet skal være gratis og frit tilgængeligt, lyder argumentationen. Den suppleres som regel med argumenter om, at det er umuligt at kæmpe imod denne udvikling, og at de kreative erhverv i stedet må tilpasse sig og finde nye forretningsmodeller for at tjene penge (læs artiklen inde i bladet).

Efter i 10 år at have forsøgt – ofte med meget voldsomme metoder – at bekæmpe ulovlig download af musik, har musikbranchen efter alt at dømme fundet en vej frem i form af de billige såkaldte streaming-tjenester, hvor man mod et fast abonnement køber sig adgang til ubegrænsede mængder musik, som kan nydes på alle ens digitale platforme, hvad enten det er den stationære computer, ens smartphone eller den bærbare tablet. Erfaringerne viser, at piratkopieringen falder i takt med, at disse tjenester udbredes. 

Det ligger derfor lige til højrebenet, at forlagsbranchen indfører noget lignende, og det vil formodentlig også ske inden for en forholdsvis kort tidshorisont. Alternativet er alt for skræmmende. Musikbranchen vurderer, at 90 pct. af den musik, der lyttes til, er hentet ulovligt, og det samme kan hurtigt blive tilfældet for e-bøger. Allerede nu vurderer den britiske forlæggerforening, at en femtedel af alle downloads af e-bøger er ulovlige. Som vi beskriver i dette nummer af BogMarkedet, ligger brugsanvisningerne frit tilgængelige på internettet, og har man først installeret de nødvendige programmer, tager det kun få øjeblikke at rense den næste e-bog for kopi-beskyttelse. Så aktivt vil de færreste nok gå til værks, men et stort flertal har ingen skrupler ved at hente filerne fra fildelingstjenester, selv om man inderst inde godt ved, det er ulovligt – det føles bare ikke så belastende at høste frugterne af, at andre har fjernet beskyttelsen.

Derfor skal streaming af e-bøger suppleres med mere aktive tiltag mod piratkopieringen. En metode er at ’opdrage’ på befolkningen ved at vise de negative konsekvenser for forfattere og andre, hvis arbejde man stjæler. Det bør ske i skolerne, hvor de dårlige vaner grundlægges. Et andet tiltag er at blokere adgangen til de ulovlige fildelingstjenester eller i hvert fald at få søgemaskinerne til ikke at vise disse hjemmesider, når der søges efter dem. En tredje er at gå mere aktivt efter dem, der henter de ulovlige filer.

Herhjemme diskuterer vi den såkaldte ’brevmodel’, hvor der skal sendes breve til de personer, man opdager, laver ulovlige downloads. Efter to advarsler risikerer vedkommende at blive retsforfulgt. Det er svært at forstå den store langmodighed over for dem, der bryder ophavsretten og stjæler på nettet. Hvorfor ikke en bøde første gang, som det er tilfældet, når det er en fysisk bog?

I Frankrig kan man i værste fald lukke folks internetforbindelse. Det er at gå for drastisk til værks, men under alle omstændigheder bør det ikke være et enten-eller men et både-og, når vi snakker streaming og sanktioner.