Samtidig med, at dette blad blev sendt i trykken, blev årets Gyldne Laurbær tildelt Helle Helle. Et stort tillykke herfra for en velfortjent hyldest til et spændende og nyskabende forfatterskab.
Det er gennem dygtigt arbejde lykkedes bestyrelsen bag De Gyldne Laurbær at gøre denne litterære hædersbevisning til den mest omtalte og højtprofilerede af de over 60 litterære priser, der findes i Danmark – til trods for, at der ikke følger penge med hæderen. Til gengæld hyldes forfatteren ved en stor fest, betalt af det forlag, der udgiver vinderens bøger.
Ud over de mange danske priser findes der en række internationale priser, der kan vindes af danske forfattere med Nobelprisen i litteratur og Nordisk Råd Litteraturpris som de mest kendte. Danske Banks litteraturpris på 300.000 kr. er både den suverænt største rent økonomisk af de danske priser og sammen med Danske Banks Debutantpris på 50.000 kr. to af dem, der kaster mest omtale af sig. Forhåbentlig lykkes det at finde en ny sponsor, efter at Danske Bank har besluttet, at man hellere vil bruge pengene på det danske fodboldlandshold.

Mange af de øvrige priser er små, rent økonomisk, hvis der overhovedet følger andet end æren med. Men den skal man bestemt ikke kimse af. Det er en velment opmuntring og støtte til de mange forfattere, der ofte frembringer deres værker i ensomhed og for manges vedkommende uden at kunne leve af indtægterne fra bogsalget. I de fleste tilfælde kan tildelingen af en af de mange små priser ikke ses på salget ude i boghandlerne, og de omtales kun sporadisk i medierne, men at modtage en pris er med til at bygge en forfatters image og karriere op.

Som supplement til de mange små, velmente litterære priser til forfatterne mangler branchen en stor, samlende prisuddeling, hvor man kan fejre både de bedste forfattere, men også de bedste forlæggere, boghandlere, oversættere, redaktører mv. – og fejre bogen som medie og branchen som sådan. Musikerne har Danish Music Awards, skuespillerne har Årets Reumert, og filmbranchen har hele to priser og fester: Årets Bodil og Årets Robert. I alle disse tilfælde er der tale om en samlet uddeling af en lang række priser, der hylder både de mange stilarter og de mange arbejdsfunktioner i hver branche. Prisuddelingerne finder sted ved en stor, samlet fest, hvor branchen også hylder den kunstart, man lever af og for. Nogle af de disse prisuddelinger transmitteres live i tv eller radio, og medierne dækker under alle omstændigheder intensivt både hvem der er indstillet, og hvem der vinder.
Det er alt sammen ubetalelig PR og branding for den pågældende kunstart, og den form for fester er med til at ryste en branche sammen. Det er ærgerligt, at det trods flere forsøg ikke har været muligt at stable noget tilsvarende på benene for at hylde litteraturen, bogen, forfatterne og de mange, der lever af at redigere, oversætte, illustrere, layoute, udgive, anmelde, udlåne og sælge litteratur. Branchen beskæftiger trods alt et par tusinde mennesker – alt efter hvor mange deltids-forfattere, der tælles med – og omsætter for flere milliarder kroner, hvortil kommer bibliotekerne.

Bogen som medie – hvad enten det er på papir eller elektronisk – er et helt unikt kommunikationsmiddel, der kan berøre og påvirke mennesker på en måde, ingen andre medier kan. Bogen – og de mennesker, der lever af og for bogen – fortjener en fest på linje med den, musikbranchen, skuespillerne og filmfolkene har. Der er blevet gjort flere forsøg på at få et sådant arrangement sat i væk, men hidtil uden held. Hvad skal der til, for at det kan lykkes?