I skrivende stund er valgkampen på vej ind i sin afgørende fase, hvor meningerne typisk bliver skåret skarpt og ind til benet. Det handler om at gentage de korte, enkle budskaber. Fordybelse, debat og stor diversitet i de politiske emner hører som regel den første del af en valgkamp til.

Ordvalget
Hvis ovenstående udsagn skal stå til troende, står det ualmindeligt sløjt til for kulturens plads i det politiske landskab. Der har været talt meget lidt kultur, og det er sådan set ikke overraskende, for det bliver der meget sjældent. Netop for at imødegå kultur-druknedøden tog Dansk Forfatterforening initiativ til Facebook-gruppen Ordvalget, hvor man kunne stille spørgsmål direkte til partiernes kulturordførere - primært i forhold til litteraturen, men også kulturspørgsmål generelt.

Succes har alle dage været et spørgsmål om at sætte forventningerne tilstrækkeligt lavt, men hvis vi ser tilbage på aktiviteten fra politiker-side siden valgkampens start, er det alligevel lidt svært at være lallende optimist. Pernille Frahm (SF), Mogens Jensen (S) og Rasmus Jarlov (K) har indtil videre været ene om at vise sig på siden - og sidstnævnte nåede ikke mere end to indlæg, før han gik i vrede og smækkede døren bag sig. Ærgerligt, især når det nu er en mand, der på sine valgplakater bla. har prioriteret så stærke emner som ’parkeringspladser’.

Jubilæum med grålig glans
At kulturen prioriteres så lavt kaster unægteligt en noget grålig glans over et ellers prægtigt jubilæum. 19. september fejres 50-året for Ministeriet for Kulturelle Anliggender, og det var vel nok en snak værd. Ministeriets område fylder meget i hele befolkningen, uanset om de går på biblioteket, til sport eller i Det Kgl. Teater. Frembringelsen og distributionen af kulturelle værker udgør en væsentlig andel af landets økonomi, og så er det et samfundsfelt med et enormt udviklingspotentiale. Både langhårede humanister og benhårde økonomer kan tilsyneladende enes om feltets væsentlighed for vort lands fremtid.

Ned med armslængden
Men ingen gider debattere området. Er alle parter enige? Næppe - og det ville da også være overordentligt trist. Måske er det hele et udslag af overdreven respekt for armslængdeprincippet. Ingen politisk holdning til indholdet - og knap nok til formen. Det duer ikke! Princippet om at politikere skal holde sig mindst en armslængde fra den konkrete uddeling af kulturelle midler gælder bestemt ikke i forhold til meninger og debat.

Selvom der tilsyneladende er bred folkelig opbakning til offentlig støtte af kulturområdet, kan det ikke nytte noget, at vi forsøger at leve under radaren. Kultur er nemlig ikke blot nogle skæve eksistenser i samfundets randområde, som vi da gerne vil give en skærv. Vi må have gjort op med idéen om kunstnere og kulturudøvere som almissemodtagere og statens som vor mæcen.

Kulturen er en del af samfundet og skal behandles - og debatteres - som sådan.

Merlin P. Mann
Dansk Forfatterforening