Aldrig har en aftale på litteraturens område skabt så helt utroligt mange spørgsmål, som for de flestes vedkommende kan tilskrives budbringerne (os) og parterne (hovedbiblioteker og forlag). Vi har ikke været ret gode til at kommunikere denne aftale. Måske fordi det er en aftale, der rammer lige ned i branchens achilleshæl i disse år: hvordan skal vores forretningsmodeller se ud, hvis vi også skal kunne tjene penge på litteratur i morgen? Her kommer stavepladeversionen:

Dansk Forfatterforening har ikke indgået nogen aftale med nogen biblioteker. Ereolen.dk er blevet til mellem udvalgte kommunebiblioteker og en forlagsgruppe, bestående af Danmarks to største forlag. En større kreds af forlag blev inviteret til at være med men takkede nej.

En halvgod aftale er bedre end ingen
Vi synes, det er en god aftale, fordi den er der. Helt overordnet tror Dansk Forfatterforening på, at hvis ikke vi skal gå glip af muligheden for et udbud af dansksproget litteratur som e-bøger, så skal vi være til stede der, hvor læserne er – på bibliotekerne. Det vil sige, at en halvgod aftale er bedre end ingen.
 
Bibliotekerne har ikke før prøvet at lave en litteraturaftale, der betyder, at der afregnes pr. udlån – pr. klik. Men det betyder ikke, at der afregnes på en anden måde til forfatterne. Vi får royalty afregnet via den kontrakt, vi individuelt har indgået med vores forlag, medmindre vi er selvudgivere. Det vil sige, hvis man som forfatter har indgået den e-bogsaftale, vi anbefaler, vil man som minimum få 25 % af det beløb, der er tilbage af klikprisen efter fradrag af et mindre administrationsgebyr. Det er som udgangspunkt for de fleste en god nok forretning.

For forfatterne er problemet den manglende biblioteksafgift på digitale udlån
Hvad der ikke er fint ved ereolen.dk, er, at vi ikke har vundet gehør for synspunktet om, at der naturligvis også skal udbetales biblioteksafgift på digitale udlån. Men det er hverken bibliotekernes eller forlagenes hovedpine. Det er Christiansborgs. Og selvom det i sig selv kan afholde forfattere fra at stille deres digitale værker til rådighed, læs f.eks. Steen Langstrups blog http://steenlangstrup.wordpress.com/2011/11/25/revolution/, er det vores holdning, at ved at vi nu har fået ebøger på biblioteket, må politikerne få øjnene op for manglen i loven, som kan ændres i et snuptag.
 
Det er ikke en løsning ikke at stille sine værker til rådighed
Vi anbefaler ikke at gøre som Steen Langstrup – og Leif Davidsen. I dag er der en undtagelse i ophavsretsloven, der tvinger forfatteren til at stille trykte værker til bibliotekernes disposition. Det findes ikke for de digitale udgaver – endnu? - , men jo flere der nægter at være med, jo større er sandsynligheden for, at undtagelsen også kommer til at gælde de digitale udgaver. Og så kan aftalen risikere at blive forringet.

Forfattere bliver ikke snydt af den famøse købs-knap
Uanset hvad afregnes der til os af den nettopris, vores bøger normalt sælges til via en boghandel. Det er boghandlerne, der kan frygte, at noget salg går deres næse forbi.

Det er ikke en eksklusiv aftale
At stille sine værker til rådighed for ereolen.dk er gratis. Og det er for alle. Det er IKKE Gyldendal og Lindhardt & Ringhof forfattere alene. Den myte er virkelig svær at slå ihjel. Dansk Forfatterforening har i lang tid anbefalet, at man beholder de digitale rettigheder, indtil der er nogen, der virkelig gerne vil bruge dem. Det forbedrer forhandlingspositionen. Med ereolen.dk kan man jo begynde at udgive sine e-bøger selv, hvis man ikke tror på, at forlaget kan skabe merværdi, og så nøjes man ikke med de 25%....

Så lad os nu komme i gang med de ebøger!