Af Hugo Hørlych Karlsen

Ebogen – mit udgangspunkt
Jeg finder det nødvendigt at anføre de væsentligste aspekter af min erfaringsbaggrund for de følgende betragtninger om ebogen. Som læser må du forud vide, hvor du har mig: Jeg er født i 1948, mag. art. i nordisk sprog og litteratur (Århus Universitet 1974), Master i klassisk kinesisk medicin (1993), har undervist i litteratur og sprog og i børns læring på Århus Universitet og diverse seminarier, været ansat som ekstern lektor og kandidatstipendiat i samme områder på Danmarks Lærerhøjskole (som det hed dengang). Jeg har været kulturmedarbejder og anmelder ved Demokraten, Information og litteraturtidsskrifterne BUM og PLYS. Jeg har været forfatter siden 1972, som selvstændig erhvervsdrivende siden 1988. Har skrevet skønlitteratur og faglitteratur og oversat en række klassiske og nyere kinesiske, tyske og engelske værker. Jeg er udkommet på blandt andet Gyldendal, Borgen, Aschehoug (som det hed dengang), Arena, Sommer & Sørensen, Dan-bog, Modtryk, Tiderne Skifter, Sphinx, Politiken, Hovedland. Jeg har som forfatter og oversætter kun gode erfaringer fra de forlag, der har udgivet mine bøger, og en ny udgivelse er i skrivende stund på vej på Hovedland (en ny oversættelse af Theodor Storms Immensee i forlængelse af succesen Skovbrynet).
  Så skønt jeg nedenfor vælger en usædvanlig betegnelse for det, man gængs kalder etablerede forlag, er det ikke polemisk vendt mod denne type forlag. En opmærksom læser vil se, at jeg blot har brug for at udvide den litterære orienteringskreds i ebogens lys til også at omfatte det kvalitativt værdifulde i visse ikke-etablerede forlag, inklusive forfatteres egne forlag. Det drejer sig om værdi hver for sig, og om kredsløb – fødekæder for god litteratur.

Ebogen – teksten og mediet
Synsvinklen på ebogen er for snæver. Ebogens fremkomst fremstår som noget monstrøst nyt. Mere eller mindre synes mange at være bange for den – forfattere, forlag, boghandlere…
   Og så er ebogen dog intet andet end den gode gamle historie om, at mennesker finder et medie for en skreven tekst. I historiens løb har vi som medie for formidling af tekst haft så forskelligartede materialer som blandt andet sten og træ (at riste runer), ler (brændte lerplader), papyrus, bambusstokke, silkestof, træplader (i sig selv og til trykning), skind/huder, papir.
  En nyhed i lighed med ebogens nyhedsværdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opfandt (nogle siger opdagede) det genanvendelige bevægelige enkeltbogstav støbt i bly. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. Første tryk i Tyskland 1455, Bibelen, første tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, bønnebogen Brevarium Ottoniense. Kineserne havde trykt på samme måde med lertyper siden 1200-tallet.
  Med Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog i potentielt store oplag. For mange i dag et afgørende indtjeningsobjekt, for mange desuden en fetich for tekstlæsning.
  Med ebogen – især i epubformatet – er vi jo imidlertid blot vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.
  Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at få udbredt den nedskrevne litteratur af enhver art i ubegrænsede mængder er kun et problem, fordi vi lever i et varesamfund. Det nye digitale tekstmedie opleves som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedies kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem der skriver, trykker, redigerer og sælger det.
  I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og nød efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie på linje med sten, ler, træ, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for større udbredelse af tekster.

Ebogen og forlagene
Det er gængs at skelne mellem store forlag, også kaldet etablerede forlag, og små forlag. Disse begreber har det i denne sammenhæng med at få betydningen væsentlige og storartede forlag over for underordnede og uvæsentlige forlag. Jeg vil imidlertid straks bryde denne opfattelse ved i stedet at bruge begreberne mængdeforlag over for indholdsforlag.
  Mængdeforlag er forlag, der udgiver mange forskellige bøger hvert år. Mængden af titler og mængden af solgte bøger er aldeles afgørende.
  Indholdsforlag er forskellige typer forlag, der ikke primært udgiver for at udgive mange bøger, men for at udgive bøger, som har en særlig form og et særligt indhold.
  Mængdeforlag udgiver særdeles væsentlig litteratur, og de udgiver også ind imellem dårlig litteratur. Det samme for indholdsforlag, også her udgives både skidt og kanel. Men af mange grunde vil jeg i forbindelse med ebogens fremkomst fremhæve indholdsforlagenes væsentlighed og afgørende betydning – også for mængdeforlagenes udbud.

Store værker fra indholdsforlag
Eksempler på store værker udgivet på indholdsforlag er blandt andet følgende tre, hvoraf de to sidstnævnte i første omgang blev afvist af det ene mængdeforlag efter det andet:

Eksempel 1
Som mange andre store forfattere har Fjodor Dostojevskij udgivet egne værker på eget forlag, blandt andet bogudgaven af De besatte. Forfatteres førsteudgivelse af egne værker på eget forlag har altså sommetider været med til at lægge grunden for mængdeforlags senere storsalg af disse forfatteres bøger.

Eksempel 2
Michael Ende, en af nyere tids mest sælgende forfattere, havde allerede i 1954 færdiggjort sin store fantasifortælling i to dele, Jim Knap og Lukas Lokomotivfører og Jim Knap og de vilde 13. Gennem fire år gik han forgæves fra mængdeforlag til mængdeforlag, en halv snes af slagsen. Alle afviste hans manus. Det landede hos et forlag, der, skønt det havde eksisteret siden 1849, nærmede sig at være et indholdsforlag. Seks år efter færdiggørelsen udkom første del i 1960, anden del i 1962. Hermed åbnedes for en af de største forfattersucceser overhovedet, og danske forlag har profiteret af det. (Se mere om denne problematik i mit efterskrift ”Michael Ende 1929-1995. Drømmen og virkeligheden” i Jim Knap og Lukas Lokomotivfører, på dansk ved Erik Jensen, Sommer & Sørensen, 2. oplag 1996).

Eksempel 3
William Golding, der endte med at få nobelprisen i litteratur, var omkring 22 mængdeforlag med sit mesterværk Fluernes herre. Ingen ville have det. Men så lykkedes det – og i Time blev romanen i 2005 valgt som en af de 100 bedste engelsksprogede romaner mellem 1923 og 2005.
  Med den digitale ebog får både mængdeforlagene og indholdsforlagene mulighed for at kvalificere udbuddet.
  Der er da også allerede forfattere som på kvalificeret måde bruger det nye medie til egne udgivelser på eget forlag – på samme måde som Dostojevskij i sin tid gjorde med den tids bogmedie. Havde ebogen været til hans rådighed som medie den gang, var De besatte jo ikke blevet ringere af den grund.
  Så ud over at mængdeforlagene af sig selv fortsat vil udgive litteratur af høj kvalitet, er jeg overbevist om, at blandt det, vi forfattere vil udgive på eget forlag, vil der som tidligere i litteraturhistorien, men måske i større målestok med den nye ebogstekniks muligheder, udkomme store værker af høj kvalitet inden for alle genrer. Værker som så senere vil blive yderligere mangfoldiggjort gennem mængdeforlagene.

Ebogen og eksempler på et par bogskæbner i forlagsverdenens lys
Mit forlag NordØsten Forlag  NordOsten Books opstod på denne måde: Mit 15-årige research- og skrivearbejde på de to maritime romaner om 1600-tallets sejlerliv på Vestkysten, ved Fanø og på verdenshavene, Den første sønderhoning og Hollænderen (Forlaget hovedland 2006 og 2008), betød, at jeg stod med et stort kulturhistorisk stof nedfældet i et hav af noter. Jeg sammenskrev essensen i dem for at udgive dem selv. Regnede ikke med, at andre forlag umiddelbart ville være svært begejstrede for den lille målgruppe, et sådant fagskrift ville rette sig mod. Troede på den anden side på, at jeg selv kunne få den ud over skranken. Så i samarbejde med min geniale og systematiske medhjælp, Petra Vestergaard Pedersen, blev bogen produceret – i løbet af kort tid solgtes den i to oplag. I skrivende stund efterspørges den stadig og er nu også udgivet som ebog og som sådan sammenskrevet med et andet hæfte om samme emne, titel: Sønderhoning. Dans mellem ebbe og flod, ebog, epub, 2011.
  Det hermed startede forlagsprojekt gav mig mulighed for at være med til at skabe følgende skæbne for en anden bog: Et indflydelsesrigt mængdeforlag ansatte en medarbejder, der fra et mindre, mere specialiseret mængdeforlag kendte mine fordanskninger af kinesiske klassikere. På vedkommendes opfordring fordanskede jeg den kinesiske klassiker fra 500 f.v.t. Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften. Denne fordanskning kom på boghandlernes bestsellerliste og blev næsten udsolgt. Medarbejderen, der havde kontaktet mig, var imidlertid ikke mere ved forlaget. De ville ikke genoptrykke. De tilbageværende i mængdeforlaget vidste ikke, hvilken type bog de havde med at gøre. Jeg købte selv de sidste få eksemplarer og fik rettighederne til oversættelsen hjem til mig selv, solgte de sidste eksemplarer gennem mit som beskrevet nyoprettede forlag NordØsten  NordOsten Books, udgav herefter selv en ny, revideret udgave, og kort efter en lydbogsudgave/dobbelt-CD med blandt andet Chili Turèll som oplæser. Både bog og CD blev fint modtager af anmelderne, også en sinolog, og en bogklub aftog bogen. Summa summarum har jeg i skrivende stund gennem NordØsten  NordOsten Books solgt over 2000 eksemplarer af en bogklassiker, som mængdeforlaget ellers ville have lagt død. Så i stedet for at standse ved de cirka 2000 eksemplarer, som mængdeforlaget solgte, er den endt med at have solgt over 4000 eksemplarer. Og den sælger fortsat hver uge. Den foreligger nu også som ebog.
  Dette er fra min egen verden et eksempel på, at et indholdsforlag ikke blot kan ende med at levere varer til mængdeforlagene, men også kan samle op på de ting, som mængdeforlagene ikke evner at føre videre.
  Kombinationen af mængdeforlag, indholdsforlag og ebogsmediet kan skabe en ny, kvalitativ fødekæde, der kan være med til at sikre det eneste, som jeg virkelig vil værdsætte ved det ny bogmarked: at vi kommer ud over den tænkning og praksis, hvor en bog hurtigt kasseres, hvis den ikke har solgt ”nok”. Ebogen er ikke forbundet med samme lagringsproblemer som den trykte bog – heller ikke med samme problem om beregning af oplagets størrelse. Når grundfilen er færdig, er den uendeligt reproducerbar som ebøger, der sælges. Genialt.
 
Ebøger som fysisk til stede i boghandelen og andre steder
Indeks Retail og Emediaservices er gået sammen om at prøve at få ebøgerne fysisk ud i boghandelen. Fra min forfattervinkel et fremragende initiativ, som kan blive til gavn for alle typer forlag. Det består i, at ebøgerne findes i boghandlen i form af et lille bogomslag. Kunden kan se og købe ebogen i butikken. Der følger en kode med købet. Kunden går hjem og downloader ved hjælp af koden.
  Disse små omslag fylder ikke meget i butikken og er ikke dyre. Men de er markant og synligt til stede. Jeg ser derfor, som forfatter, en større mulighed for, at boghandlerne får et endnu bredere udvalg af litteratur hængende i form af disse ebogsomslag, set i forhold til bredden af trykte bøger i dagens boghandler.
  Denne mulighed for ebogens fysiske tilstedeværelse er også vigtig at få ind som en mulig procedure, når vi forfattere er ude at holde foredrag eller optræde. Med den fysiske præsentation i hånden og med muligheden for at sælge koder til tilhørerne i umiddelbar forlængelse af foredraget eller ens optræden øges chancen mangefold for at tilhørerne vil komme op og købe ebogen af os.
 
Ebøger som en ny slags Henning Clausens Boghandel
Hver gang jeg som ung studerende gik ind i Henning Clausens boghandel i Århus for at hente et bestemt klassisk værk, undgik jeg ikke at blive opslugt af den enorme mængde bøger fra alle tider og på mange sprog. Så efter timers fortabelse mellem boghylderne kom jeg ikke blot ud med for eksempel den Blicher, jeg var gået ind efter, men også med nogle af de nyeste værker af for eksempel forfattere som Vagn Lundbye og Inger Christensen plus nogle fremragende engelske udgaver af Shelleys og Keats samlede værker og en tysk udgave af Hölderlin.
  Det er den type udvidet sortiment, jeg ser ebogen åbne for, både når man går på nettet efter ebøger, og hvis Indeks Retails og Emediaservices’ nævnte forsøg lykkes med en udvidet rigdom af værdifuld litteratur tilgængelig som ebøger præsenteret i den fysiske boghandel.

Den unikke bog ikke mere for de få
Under arbejdet på mine to ovennævnte maritime romaner stødte jeg ved et tilfælde på, hvad der ved nærmere granskning viste sig at være en fremragende bog, Bue Kaaes Kvindekår og kvindeskæbner i reformationsårhundredet belyst ved eksempler fra Ribe. Ikke just den mest sexede titel til nutidens medieverden. Desuden dengang (1981) udgivet på et udpræget indholdsforlag, nemlig Historisk Samfund for Ribe.
  Det fantastiske ved denne bog kan jeg ikke komme ind på her. Men denne bog, sandsynligvis trykt i et lille oplag og vel mestendels kendt af nogle få faghistorikere og kulturhistorikere, kunne, hvis den blev udgivet i dag som ebog med ét blive tilgængelig for et meget større publikum. Også i dag kan der udkomme nye bøger med en sådan tilsyneladende snæver og speciel fokusering, samtidig med at de faktuelt er en guldgrube af kvalitativ information, er smukke i sprog og disposition og med en informationsrigdom, som mange flere end fagfolkene kan få glæde af. Her åbner ebogsmediet for den større udbredelse. Som ebog vil alle i princippet kunne finde den – og ikke som mig, der blot var så heldig at dumpe ind på det rigtige antikvariat og trække den rigtige bogryg frem fra hylden.

Ebogen og at lave epubfiler
I den sidste udgivelse på NordØsten  NordOsten Books, min fordanskning af kinesiske fabler med titlen Tiger imod tiger. Kinesiske fabler, og ligeledes i det lille ebogshæfte, jeg i skrivende stund er på vej med med titlen Hvem vinder? om handikapsejlads – respitsejlads – for sejlbåde, har jeg prøvet at arbejde illustrationer ind i epubformatet. Målet var at gøre illustrationerne relevante for den type ebogslæsere, jeg i øjeblikket selv foretrækker, nemlig dem med e ink-skærme i gråtoneskala. Og det var virkelig en udfordring at finde frem til den rette dosering mellem sort og hvid og mellemtoner for de enkelte illustrationer. Ingen tvivl om at tegnere og grafikere fremover vil skabe stor ebogskunst ud fra de modstande, som ebogsmediet byder på. Kunst er jo altid et resultat af det modspil, som materialet, man arbejder i, giver. Og jeg ser frem til nye kunstneriske former – hvad angår både billeder og sprog – ud fra ebogsmediets nye muligheder og samtidige særlige form for materiel modstand.

Ebogen og andre udfordringer
De problemstillinger, der blandt andet ligger omkring copyrightbeskyttelse, forfatterens honorering for ebøger, ebøgers status i forhold til bibliotekerne, er særdeles påtrængende for alle parter – forfattere, forlag, boghandlere, biblioteker. Dem tager jeg ikke op her – men relevansen af at finde frem til holdbare løsninger turde være indlysende, hvis de positive muligheder for litteraturen i ebogens lys, som jeg har ridset op ovenfor, holder blot tilnærmelsesvist stik.

Ovenstående er en revideret og udvidet renskrift af et oplæg ved kort-seminaret Erfaringer & vidensdeling om e-bøger, Metronomen 28.6.2011. Arrangør eMediaservices. Oplægsholdere: Jakob Harder (JP/Politiken), Kaspar Kaufmann (KLIM), Lars Østergaard (Indeks Retail), Søren Mikkelsen (eMediaservices), Hugo Hørlych Karlsen (NordØsten  NordOsten Books).